Velkommen > Hvorfor gå til psykolog?

Hvorfor gå til psykolog?

Det at være menneske kan indbefatte mismod, modgang og eksistentielle kriser. Det er en del af livet på samme måde som glæder og lykkelige øjeblikke. Nogle gange kan psykologisk smerte dog være svært at håndtere alene, og man kan føle, at man sidder "fast i mørket" og ikke kan komme videre. Hjælpen og de støttende ord fra venner og familie er ikke altid nok.

Her kan psykologen tilbyde sin hjælp med at undersøge det, du sidder fast i, og som forhindrer dig i at fortsætte ad vejen til selvaccept, trivsel og vækst. Terapien giver mulighed for at opleve egne tanker, følelser og handlingsmønstre fra et andet perspektiv, hvilket kan skabe forståelse, accept og udvikling mod bedring og forandring. Ligeledes giver samtaler med en psykolog mulighed for at afgrænse og strukturere problemer og tanker og også hjælp til at håndtere udfordringer på en mere hensigtsmæssig måde – nu og i fremtiden.

 

 
Psykolog Annette Trap Friis