Om mig

Annette Trap Friis

Autoriseret klinisk psykolog.
– specialist i psykoterapi
 

Jeg er født i 1954, jeg er gift og mor til to voksne børn og er i 2011 endvidere blevet mormor. Jeg er uddannet psykolog fra Århus Universitet og autoriseret af Dansk Psykolognævn. Jeg er godkendt ved Dansk Psykologforening som specialist i psykoterapi. Jeg har været selvstændig privatpraktiserende psykolog siden 1988.
Jeg lægger vægt på at udvikle mig menneskeligt, fagligt og spirituelt. Dette gør jeg bl.a. gennem personlig fordybelse og i kontakt med andre mennesker og i naturen samt at tilstræbe en nærværende og kreativ holdning til livet. Endvidere lægger jeg vægt på løbende at deltage i kurser og give og modtage faglig supervision.

Udover mine private klienter er jeg ansat som klinikpsykolog ved Falck samt tilknyttet Dansk Krisekorps, psykologtjenesten ved SOS' psykolognetværk, GoMentor og sygesikringen "danmark".